top of page
Mænd med lommeregner

Økonomi assistent/bogholder

montører: Projects

Er det DIG vi søger?

offentligjort 13-04-2022

Økonomi assistent/bogholder

AirTjek skaber velvære og sundhed i fremtidens boliger med et godt indeklima ved brug af højteknologiske løsninger.

Bag denne mission lever et succesfuldt dansk ventilationsfirma. AirTjek har fokus på det gode indeklima i nybyggede huse og sikrer dette med de bedste produkter og løsninger på markedet. Med et minimalt vedligehold og et meget lavt energiforbrug reguleres luftskiftet efter bygningsreglementets strenge krav i nye huse. Dette sikres gennem et intelligent styret luftskifte som automatisk reguleres når luftfugtigheden i huset stiger under bad og madlavning eller falder i årets kolde måneder.

Det primære marked er Danmark hvor virksomheden har fokus på privathus segmentet gennem nogle af de største og ledende typehusfirmaer. Kursen er sat mod at fortætte opbyggelsen af nye kunder indenfor B2B byggeri samt større lejligheds projekter.

Virksomhedens salg og markedsføring er baseret på kundekendskab og gode relationer suppleret med et fysisk showroom i Odder. I dag har virksomheden 35 ansatte og flere er på vej til at blive en del af holdet. Virksomheden flytter til april 2022 til et helt nyt domicil tæt på motorvejen ved Horsens.

For at styrke virksomhedens økonomi afdeling søger vi en medarbejder som kan indgå i den daglige drift i en virksomhed i fortsat vækst.

Stillingen


Kunne du tænke dig at arbejde sammen med nogle af de største aktører i Danmark indenfor realisering af ventilationsløsninger og være en del af en større udviklingsproces i vores økonomiafdeling.

Du refererer direkte til virksomhedens CFO.

Hovedopgaver


Stillingen har følgende hovedopgaver, med stor mulighed for personlig udvikling:

  • Debitor-/ kreditorbogholderi i koncernens selskaber

  • Projekt og ordrebehandling

  • Fakturering

  • Lønbehandling og bogføring af løn

  • Ordrehåndtering i webshop og styring af denne

  • Ad hoc administrative opgaver

Om dig


Du er selvkørende, løsningsorienteret og bidrager proaktivt i de daglige opgaver i økonomiafdelingen. Du formår at arbejde struktureret, holde mange bolde i luften og sætter en ære i dit arbejde. Din uddannelsesbaggrund er ikke alt afgørende, men det er en fordel at du har  kendskab til bogføring, lønbehandling og at du føler dig hjemme i anvendelsen af gængse økonomiprogrammer.

Vi tilbyder


Et selvstændigt og alsidigt job i et uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for at præge din egen stilling. Løn og ansættelsesvilkår der modsvarer dine kvalifikationer indeholdende pension og sundhedsforsikring.

Ansøgning og kontakt

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til

CFO, Brian B. Jensen på mobil 2257 3435

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgninger behandles løbende og sendes pr. e-mail til bbj@airtjek.dk

bottom of page