Hvorfor ventilation  
 
Før oliekrisen i 1970èrne var vores bygninger så
utætte, at den nødvendige frisklufttilførelse til
både forbrænding og naturlig ventilation ikke har
været det store problem.

Efter oliekrisen er man af energisparehensyn begyndt
at isolere og tætne vore bygninger, der derved er
blevet så tætte, at man ikke længere kan regne med
naturlig luftfornyelse.

Derfor må man revidere den traditionelle udformning
af ventilation, og det gælder både for nybyggeri
og ved istandsættelser.

Boliger og andre opholdsrum skal ventileres for at
opfylde menneskers komfortmæssige og
hygiejniske behov.
 

Ved at ventilere de lokaler man opholder sig i,
bortleder man den fugt og forurening, der tilføres
luften i boligen.
 
 

Forureningskilder  
 
Den væsentligste del af forureningen fra personer
er kuldioxid (CO2), som afgives ved udånding.

Grænseværdien for luftens CO2-indhold i boligen
er sat til 25%.
For at overholde denne værdi kræves der en
nødvendig udeluftstilførsel på 2,5 L/sek. pr. person.

I lokaler, hvor tobaksrygning er tilladt, anbefalder
man en nødvendig udeluftstilførsel på
10 L/sek. pr. person.

Fugttilførelse kan stamme fra bygnigen,
boligens brug og dens beboere.
Fugt fra bygningen kan stamme fra opstigende
fugt gennem fundamenter samt nedsivende fugt
fra utætheder i tag og facader.

Fugt fra boligens brug stammer fra madlavning
og opvask, badning, tøjtørring og rengøring.
Hertil kommer, at hver voksen beboer afgiver
ca. 2,5 liter vanddamp i døgnet gennem bl.a.
udåndingsluften.

De ovennævnte forhold bevirker, at en familie
på 4 personer giver et samlet fugttilskud til
indeklimaet på ca. 10 liter pr. døgn.
For at fjerne denne vandmængde kræves en
udelufttilførsel på 0,3 til 0,35 L pr. sek. pr. m2,
eller et luftskifte på 0,5 gange boligens rumfang i timen.